Åben stald hos Øxenholm
LØBE- OG DRÆGTIGHEDSSTALD TIL 1100 SØER
Fredag den 17. januar 2025 kl. 10-15 byder Anna Dorthe Lemvig Petersen og Søren Frøslev, Øxenholm, velkommen til åben stald.
Den nybyggede stald på 2.350 m² rummer en moderne løbe- og drægtighedsstald til 1.100 søer. Stalden indeholder 300 MAG-bokse, der er opdelt i mindre grupper.
Derudover er der 20 storstier med liggevæg, hvor hver to storstier deler en fælles aflastningssti. Stalden rummer også 12 mindre stier, der giver fleksibilitet i opdelingen. Alle grisene fodres med vådfoder for at sikre optimal trivsel.
Stalden er udstyret med et halmbaneanlæg, linespilsanlæg og gyllekøling, hvilket gør den både moderne og funktionel.
Bemærk venligst, at der er grise på ejendommen, så vi beder alle besøgende tage hensyn til dette.
Velmødt på adressen:
Øxenholm
Blåborgvej 56
7960 Karby