Første full-line projekt i Sydkorea

24. april 2018

Vi er stolte af at kunne meddele, at ACO FUNKI har leveret sit første full-line projekt til Sydkorea. Full-line betyder, at vi leverer inventar til hele produktionscirklen – fra løbe- og drægtighedsbokse til smågrise- og slagtesvinestier.

Til dette projekt, til 400 søer, har vi leveret Funki farestier, FunkiFlex inventar til smågrise samt inventar til slagtesvin lavet af 35 mm PVC planker. Vi har også leveret tør- og vådfodringssystemer.

Smukt projekt hvor alle detaljer er gennemtænkt. Vi håber kunden vil være tilfreds med den nye produktion.

 

Den officielle åbningsceremoni fandt sted lørdag den 21. april. Torben Olesen, salgsdirektør i ACO FUNKI, og Julia Choi, Sales Assistant, besøgte ceremonien.