Vinder af Årets Præstation 2018

28. september 2018

 

Vi er stolte over at kunne meddele, at Lene Bryde, administrerende direktør, er vinder af Årets Præstation på Vækst-konferencen 2018! 

Vækst 2018 er Danmarks største konference inden for fødevare klyngen. Lene vinder årets hæder på grund af firmaets lange seje træk med at genskabe en solid virksomhed samt for vores initiativ med opstart af Danish Pig Academy i 2017. 

For ACO FUNKI har de seneste år budt på hårdt og vedholdende arbejde for at vende underskud til overskud. Det var en udfordring at transformere købet af "Egebjerg International" - en af ​​hovedkonkurrenterne - til en succesfuld forretning med fælles produktlinje. Og sidst men ikke mindst, har det været et stort arbejde at motivere og fastholde medarbejderne gennem kriseårene.

 

ACO FUNKI fremhæves både for indsatsen ude i verden og ”hjemme på fabrikken”. Prisen gives både for ACO FUNKIs indsats på de fjerne markeder samt medarbejdernes personlige engagement. 

Dommerne har specielt fremhævet ACO FUNKIs indsats med at samle forskellige virksomheder fra hele sektoren under én paraply, Danish Pig Academy, til gavn for alle.

Lene Bryde blev udvalgt mellem en række kandidater af en dommerkomité bestående af Karen Hækkerup fra LF, direktør Lars Kornborg fra Gjensidige, sidste års vinder Axel Månsson samt Henrik Lisberg, chefredaktør for Landbrugsmedier. Dansk Agro Industris direktør, Claus Hermansen, var også tilknyttet komiteen. 

Prisen blev overrakt til administrerende direktør Lene Bryde fredag, den 28. september 2018.

 

Interview med Lene Bryde >>

 

Sammen med prisen har Lene fået "Væksttræet", som vi plantede foran ACO FUNKIs hovedkontor i Danmark i dag. Træet symboliserer fortsat vækst.

Vækst-træet plantes
Lene og Vækst-træet
Lene Bryde
ACO FUNKI team 2018